Om Emotionel Integration

father daughter relationshipEmotionel Integration er en forståelse af mennesket og en personlig udviklingsmetode, der bygger på viden fra den interpersonelle neurobiologi, den neuroaffektiv forskning og emotionsforskning. Det er en metode, der forstår den forbundenhed, der er mellem mennesker og mellem det vi tænker, vores emotioner og vores krop. Fyre domæner der alle er en naturlig del af og kan bruges i den menneskelige udviklingsproces.

Kroppen

Kroppen er skabt af livsprocessen og er en autonomt selvregulerende organisme. Den er basen for vores fysiske, emotionelle og kognitive processer. Kroppen er en manifestation af livet, og det er fra den emotionerne og vores mentale evne er udviklet. Den bliver ved med at påvirke og påvirkes af disse livet ud. Livet vi lever, vores glæder og besværligheder, afspejler sig derfor i kroppen.

Emotioner

Det emotionelle system deler vi med alle pattedyr. De emotionelle processer kan ses som en videreudvikling af kroppens autonome regulering, homeostasen. Det er et reguleringssystem, der er udviklet til fysisk overlevelse samt for at støtte sociale og relationelle interaktioner og bånd. Emotionelle aktiveringer er kropslige responser, der forbereder kroppen og får os til at handle på stimuli i hverdagen. Enten i situationer der kan true vores fysiske eller relationelle sikkerhed, eller for at styrke relationelle bånd. De emotionelle responser udløses automatisk udenom vores bevidste medvirken. Hvis de ikke var automatiske, og vi skulle tænke over det, ville det gå for langsomt i en eventuelt truende situation. Dette er også det moderne menneskes udfordring, vi kan ikke kontrollere eller stoppe emotionernes aktivering, kun holde deres udtryk tilbage, hvilket medfører en adfærd, der forstyrrer det emotionelle system og skaber de besværligheder og konflikter, vi oplever.>

Kognitionen - Kognition er alle vore mentale processer, både de bevidste, vores tanker og opfattelse af livet, og de underliggende, den grundforståelse der påvirker vores tanker. Den bevidste og selvreflekterende proces registrerer, husker og forholder sig til os selv og vores omverden. Det er den del, der definerer den vi er, vores personlighed. Denne bevidste kognition er udviklet fra kroppens processer og vores bevægelsesevne. Fordi vi er en organisme i bevægelse, er det vigtigt for os at kunne forudsige, hvad der vil ske ved en specifik bevægelse. En af kognitionens grundlæggende funktioner er at kunne forudsige og tænke i muligheder i tid og rum. Et effektivt instrument for fysisk og relationel sikkerhed. Kognitionen ser derfor ud til evolutionært at være udviklet for at sikre organismens overlevelse, et hjælpesystem til den større menneskelige organisme. Bagsiden er, at kognitionen også giver os mulighed at stoppe naturlige livsprocessers udtryk, hvilket forårsager de besværligheder, vi oplever. Den giver os også mulighed at lyve for os selv om det og vælge at ikke se det, hvilket vi ofte gør.

Relationer

At være i en gensidig relation med andre er et grundlæggende vilkår og behov hos mennesket. Det er i relationen, vi udvikles og trives. Vores personlighed skabes i de tidlige relationer med vores oprindelige familie, hvor vi har tilpasset os det interaktionsmønster, der var. Det var her vi lærte, hvilke dele af os selv vi måtte og ikke måtte udtrykke og vise. Det er disse i relationen tilbageholdte udtryk af os selv, der årsager de indskrænkelser i livsprocessen, vi oplever senere i livet. Fordi vi bliver ved med at holde dem tilbage, giver vi os ikke mulighed for at være og stå for os selv. Konsekvensen er forstyrrelser i vores relationelle adfærd senere i livet.

Manglende livslyst, udfordringer, problemer og konflikter

De psykologiske problemer og besværligheder vi møder i livet, som konflikter, stress, depression, manglende motivation etc., er konsekvensen af en forstyrrelse af det emotionelle (følelsesmæssige) system. Denne forstyrrelse kommer af uafsluttede emotionelle aktiveringer, følelser der bliver holdt tilbage og som vi lært at holde vores bevidsthed væk fra. Dette giver både kognitive, emotionelle og kropslige symptomer. Kognitive symptomer så som problemer med angst, at fokusere, forglemmelser, tvangstanker eller fantasier om hvad, der kan ske. Emotionelle symptomer f.eks. i form af stress, depression, manglende livslyst, reaktiv impulsstyret adfærd og indre uro. Kropslige symptomer fordi emotionen som fysiologisk proces er aktiveret men stoppet, hvilket kan give muskelstivhed eller kropslig træthed og kollaps, som ofte giver oplevelser af ubehag eller smerte.

Vores forsvar mod de tilbageholdte livsprocesser er en integreret del af den, vi opfatter os selv som, personligheden. Det er derfor svært at tænke sig til en løsning på et grundlæggende emotionelt problem. Vi har brug for at skifte niveau og fokus til det emotionelle, at løfte vores følelser frem. Følelser der kommer fra kropslige og biologiske aktiveringer, hvilket betyder, at vi også kan bruge kroppen, dens bevægelse og udtryk til at støtte den emotionelle proces. Udfra en genskabt forbindelse til og oplevelse af livsprocessen der holdes tilbage, opnår vi kognitiv forståelse og kan reflektere over, hvad vi har brug for i livet og vores relationer.

Menneskets naturlige "positive" oplevelser og udvikling

I Emotionel Integration ser vi, hvordan problem med så kaldte "negative" emotioner som angst, vrede og sorg, kommer til at stoppe en naturlig udvikling af mere positive og livsfremmende oplevelser i mennesket. Ved at begynde en integrationsproces af de negative oplevelser, vil der naturligt parallelt starte en udfoldelse af de positive emotionelle udtryk. Vi ser derfor, at der i menneskets naturlige integrations- og udviklingsproces både er et behov for at bearbejde den emotionelle forstyrrelse, men også at bevidstgøre og sætte fokus på den parallelle udfoldelse af livsfremmende, positive emotioner og oplevelser. Det er en naturlig udfoldelse af emotioner som glæde og kærlighed, men også af oplevelser som livskraft, flow, nydelse og seksualitet. Det er udtryk fra en organisme i flow, der naturligt aktiveres og udtrykkes i en emotionelt fokuseret udviklingsproces, men som vi ofte overser. At give disse processer fokus giver dels et øget velvære i nuet, samtidigt med at det lærer os at tillade, rumme og udtrykke disse responser andre steder i livet. Det giver også positive effekter i form af højere modstandskraft og stabilitet ved personlige kriser og ved andre psykologiske besværligheder.

Metoden Emotionel Integration

 Emotionel regulering

Ved at kontakte, rumme og udtrykke de ikke accepterede følelser, der er kropslige emotionelle processer, vil de blive en del af vores tilgængelige responsmuligheder. Vores evne at stå for og udtrykke os selv øges. Dette er det vi kalder for den emotionelle regulerings- og integrationsproces, der giver os adgang til dele af os selv, der tidligere ikke var adgang til. Konsekvensen er, at vi derefter vil kunne forholde os til svære situationer med vores naturlige respons uden at behøve holde noget eller os selv tilbage. Vi vil f.eks. ikke længere tillade, at andre kører os over, fordi vi nu har integreret den vrede, der tidligere blev holdt tilbage.

Denne emotionelle regulerings- og integrationsproces skaber samtidigt mere livskraft og flow i organismen. Forsvaret mod de ikke accepterede emotionelle udtryk har også konsekvens i form af en generelt formindsket livskraft, livsglæde og livsudfoldelse. Ved at holde det emotionelle udtryk tilbage, sker der en generel begrænsning af livet, vi mangler motivation og involverer os mindre, og vi oplever en nedsat vitalitet. Dette betyder, at en emotionel regulering og integration af de så kaldte "negative emotioner også vil medføre en stærkt forhøjet livskraft og motivation til positiv involvering i livet.

Det relationelle aspekt

For at kunne facilitere en emotionel integrationsproces er det af stor betydning, at facilitatoren eller terapeuten selv har personlig erfaring med den. Den regulering, vi støtter hos en anden person, udgår fra, at vi selv er i stand til at kunne regulere emotionen i os selv, at vi kan rumme det, den anden oplever. Den emotionelle integrationsproces er en relationel proces, hvor integrationen af de ikke accepterede emotioner sker i interaktionen med et andet menneske. At personen oplever de bliver følt og ikke kun lyttet til. At kunne være i følelsesmæssig kontakt med et andet menneske og støtte denne proces kræver, at vi selv er relativt fri og accepterende i at være med egne emotioner, også dem vi har det svært med.

Læs mere om Emotionel Integration og dens baggrundsteori i bogen, Emotioner af liv -  emotioner former den vi er og er nøglen til fortsat udvikling.

Verbalt fokuseret Emotionel Integration

I den verbale emotionelle integrationsproces benytter vi os af samtalen, samtidig med, at vi aktivt involverer kropslige informationer i processen. Det er en proces med fokus i de emotionelle og affektive (emotionslignende) følelser og udtryk. Fordi de ikke accepterede emotioner er naturlige responsudtryk, der ville udtrykkes hvis vi ikke holdt dem tilbage, er der et særligt fokus på måden, de bliver holdt tilbage. Vi fokuserer derfor på og fremhæver den emotionelle proces´ signaler i samtalen, samtidigt med at personen bliver bevidstgjort om, hvordan de holder dem tilbage fra et naturligt udtryk.

For at facilitere denne proces gør vi brug af  den kommunikationsform, vi kalder affektiv inquiry. En specifik spørgende kommunikationsteknik, der støtter os i at få og forblive i kontakt med den emotionelle integrationsproces. En proces der gemmes af forsvaret, men som kan spores ved hjælp af den affektive inquiry.  

Den emotionelle proces rummes, eller reguleres, i det der kaldes for emotionens tolerancevinduet. En forståelse for hvornår den emotionelle ladning er tilpas for at kunne integreres i personligheden. Ved at forstå de somatiske/kropslige tegn på tolerancevinduet kan vi som facilitator støtte og justere det emotionelle udtryk sammen med klienten.

For at kunne forstå processen og facilitere Verbalt fokuseret Emotionel Integration bruger vi bl.a. følgende baggrundsteori og forståelse:

  • · Interpersonlig neurobiologi og neuroaffektiv teori
  • · Teori om det emotionelle og affektive system
    • - indhold, funktion og dynamik
  • · Den emotionelle forstyrrelse
    • - Det emotionelle traume og emotionelle sår
    • - Forskellen på det relationelle traume og choktraume
    • - Kropslig fundering af den emotionelle forstyrrelse
  • · Udviklingspsykologi
    • - personlighedens tilblivelse
    • - organisering og dynamik
  • · Forsvarssystem
    • - de forskellige dynamikker
    • - deres kropslige fundering
    • - forskellen på det kognitive og somatiske forsvar.
  • · En personlighedsmodel
    • - den menneskelige organisme der inkluderer kerneselvet, grundlæggende personlighedsorganisation, personligheden, det somatiske forsvar og det kognitive forsvar.
  • · Om den emotionelle integrationsproces,
    • - Affektiv Inquiry, dens principper og dynamik
    • - Emotionel Integration ved forskellige angstniveauer
    • - Den emotionelle proces´ somatiske udtryk og kropslige signaler.

Somatisk fokuseret Emotionel Integration

I Somatisk fokuserede Emotionel Integration bruger vi den fysiske krop som medium og vejviser for den emotionelle integrationsproces. Det er en metode, der har fokus på at følge den emotionelle proces’ kropslige udfoldelse, uden at den stoppes af mental aktivitet i form af tankeprocesser eller verbale forklaringer. Med et somatisk fokus tager vi direkte kontakt med og følger den emotionelle proces i dens kropslige udtryk. Den emotionelle proces´ udfoldelse træder dermed i forgrunden, hvilket effektivt bryder det kognitive forsvar. Ved at bruge kroppen som medium for den emotionelle proces overkommer vi forsvarets inerti og den modstand, der er i vores undgåelsesadfærd. Vi får en direkte kontakt til regulerings- og integrationsprocessen samtidigt med, at vi i det kropslige fokus støtter det emotionelle udtryk.

Fokus på den somatiske bevægelse

Grundforståelsen i Somatiske Emotionelle Integration er, at de ikke accepterede emotionelle responser er uafsluttede kropslige processer. Hver gang en truende emotion aktiveres, vil dens naturlige kropslige udtryk eller bevægelse blive holdt tilbage. Det er denne tilbageholdte emotionelle kropslige bevægelse, der er i fokus, det er den vi støtter i dens fortsatte udtryk. Somatisk Emotionel Integration er en krops- og emotionsfokuseret proces, hvor vi bruger kroppen som medium for at komme i kontakt med og følge den tilbageholdte emotionelle proces, der naturligt søger sit udtryk gennem kroppens bevægelser.

I Somatisk fokuseret Emotionel Integration bruger vi principperne i Verbalt fokuseret Emotionel Integration med tillæg af blandt andet følgende:

- Grounding

Det en forudsætning for emotionel integration, at den oplevede emotionelle ladning er indenfor eller på grænsen af personens emotionelle tolerancevindue. Dette giver os mulighed for at opleve den emotionelle intensitet, uden at forsvaret autonomt aktiveres. For at undgå at forsvaret aktiveres, benytter vi os af en somatiske indikation på tolerancevinduet, det vi kalder grounding. Vi kan støtte grounding og bevidst påvirke en forstørrelse af tolerancevinduet til at rumme mere af den emotionelle proces. Vi kan også ved at lære om kroppens indikationer på grounding opdage information om processer, der fører os væk fra grounding, der hvor forsvaret begynder at tage over.

- Somatisk Inquiry

Somatisk Inquiry er en specifik tillempning af den verbale affektive Inquiry, hvor vi benytter os af interventioner, der støtter og fordyber kontakten til den kropslige emotionelle udtryks- og bevægelsesproces.

- Somatisk affektiv spejling

For at kunne følge og støtte en anden persons kropslige emotionelle bevægelsesproces bruger vi somatisk-affektiv spejling som det primære værktøj. Somatisk-affektiv spejling baserer sig på vores evne til empatisk indlevelse. Ved at opfange og spejle andres kropslige bevægelser, store som små, kan vi føle den bagvedliggende emotionelle proces, og hvordan den naturligt vil fortsætte. Vi kan med denne evne træne os til at opfange affekter, emotioner og tilbageholdte bevægelsessekvenser, som personen ikke selv har bevidst følelsesmæssig kontakt til